HPV er en virus, der kan forårsage kønsvorter og celleforandringer, som i værste tilfælde kan udvikle sig til kræft. I de fleste tilfælde kan immunforsvaret selv bekæmpe HPV-infektionen, men i nogle tilfælde bliver infektionen kronisk. En kronisk infektion med HPV-virus øger risikoen for celleforandringer.

HPV-vaccinen forventes at beskytte op mod 90% af alle tilfælde af livmoderhalskræft og kønsvorter. HPV-infektioner er også ansvarlig for mere sjældne kræftformer som fx vulvakræft, analkræft og vaginalkræft, vaccinen beskytter også delvist for disse typer af kræft. Derudover kan HPV-infektion også være årsag til peniskræft samt mund- og svælgkræft.

Virussen smitter ved seksuel kontakt, og kondom forhindrer ikke HPV-smitte. Da vaccinen ikke har effekt på allerede eksisterende infektioner, er den mest effektiv, hvis den gives inden seksuel debut