Under din graviditet bliver du tilbudt undersøgelser hos din læge, på sygehuset og hos en jordemoder. Tre af undersøgelserne foregår hos os. Derudover skal du til en undersøgelse hos os otte uger efter, at du har født.
Bestil gerne tid til undersøgelserne nogle uger i forvejen. Så har vi de bedste betingelser for at give dig en tid, der passer med din kalender, og som ligger i den rette graviditetsuge.

Du beregner, hvor langt du er i din graviditet ud fra den første dag i din sidste menstruation. Er du i tvivl om tidspunktet, bør du kontakte os.

1. graviditetstjek foretages i 8.-10. uge i din graviditet. Der opstartes bl.a. vandrejournal og tages blodprøver.
Du skal lave en urinprøve når du kommer.
2. graviditetstjek foretages når du er i 25. uge.
Er din blodtype rhesus negativ, skal der tages blodprøver igen.
Du skal lave en urinprøve når du kommer.
3. graviditetstjek foretages når du er i 32. uge.
Du skal lave en urinprøve når du kommer.
8. uger efter fødslen Her skal du bl.a. have foretaget en gynækologisk undersøgelse.

Nyttige apps fra Komiteen for Sundhedsoplysning

Find mere om graviditet, fødsel, barsel og barnløshed på