Henvisninger udløser offentligt tilskud, og for at få en henvisning til fysioterapeut, psykolog, speciallæge, scanning mv. skal du først ses af din læge, som laver en lægelig vurdering. Der kan være enkelte undtagelser, hvis du fx tidligere har drøftet henvisning med din læge, eller hvis du er i et forløb hos en behandler eller speciallæge, men henvisningen er udløbet.
Du kan godt booke en tid hos fx fysioterapeut eller fodterapeut uden en henvisning fra din læge, men i så fald ydes der ikke offentligt tilskud. Øjenlæger og øre-næse-halslæger er undtaget.
Har du en sundhedsforsikring, som du ønsker at gøre brug af, gælder samme vilkår og kriterier som ellers. Der er altså stadig fremmødepligt, og henvisningen laves kun, såfremt lægen vurderer, at der er indikation for henvisning.